Privatlivspolitik for Geday Executive Consulting

I forbindelse med forløb for rekruttering, outplacement, karriererådgivning eller ledelsesrådgivning- og sparring og coaching, indsamler og behandler vi som dataansvarlig en række personoplysninger om de personer, der deltager i forløbene.

I denne privatlivspolitik beskriver vi den behandling af personoplysninger. Hvis du deltager i et skræddersyet forløb, beder vi dig læse det grundigt.

1. Kategorier af personoplysninger og formålet med behandlingen

Vi indsamler og behandler følgende typer personoplysninger om dig:

  • Identifikations- og kontaktoplysninger
  • Civilstatus og familiære relationer
  • CV
  • Foto (ofte på CV)
  • Kontraktvilkår (løn, bonus, pension, bil, aktie-/options-/warrants program)
  • Uddannelse, erhvervsmæssig baggrund, kvalifikationer, kompetencer, kurser, certificeringer og sprogkundskaber
  • Jobmæssige præferencer og ønsker
  • Personligheds- og færdighedstests
  • Hobbyer og fritidsinteresser
  • Eventuelle bestyrelsesposter, frivilligt arbejde og ulønnede hverv
  • Forventninger til fremtidige ansættelsesvilkår
  • Eventuelle opsigelsesvarsler hos nuværende arbejdsgiver
  • Oplysninger og aftaler vedr. det konkrete forløb
  • Afhængig af konkrete omstændigheder; fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og helbredsoplysninger, f.eks. oplysninger om nødvendige tilpasningsforanstaltninger

Vi behandler personoplysninger til disse formål:

  • Tilrettelæggelse og gennemførsel af skræddersyet forløb vedr. rekruttering, outplacement, karriererådgivning og/eller ledelsesrådgivning-, sparring og -coaching og assessments.
  • Vurdering af dine faglige og sociale kvalifikationer og egenskaber i forbindelse forløbet
  • Opbevaring af din profil i vores kandidatdatabase
  • Fakturering
  • Overholdelse af gældende databeskyttelseslovgivning og andre legitime interesser, f.eks. dokumentationspligt, overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen, iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder, håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, behandling er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder, håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig til brug for ovenstående formål, giver du os personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvenserne af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan tilbyde at tilrettelægge forløbet for dig, hvis disse oplysninger er væsentlige for processen.

Hvis du deltager i et forløb, som din nuværende eller tidligere arbejdsgiver har initieret, kan nogle af personoplysninger blive indsamlet fra denne arbejdsgiver, ligesom vi kan indsamle oplysninger i form af udtalelser fra andre tidligere arbejdsgivere, hvis du giver dit samtykke til det.

2. Videregivelse af personoplysningerne

Personoplysningerne vil – efter aftale med dig – blive videregivet og delt med relevante modtagere.

3. Det juridiske grundlag

Det juridiske grundlag for indsamling og behandling af personoplysninger til brug for fakturering af forløbet er opfyldelsen af vores kontrakt med dig eller din tidligere eller nuværende arbejdsgiver vedrørende forløbet, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, litra b.

Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af de resterende personoplysninger vedrørende din profil, dine kvalifikationer og det forløb, du deltager i, er dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a.

Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit samtykke. Hvis du tilbagekalder samtykket, vil tilbagekaldelsen dog ikke påvirke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket.

De øvrige nævnte legitime formål, som GEC varetager og som er nævnt ovenfor sker med henvisning til Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

4. Overførsel af personoplysninger til databehandlere

Vi overfører ikke personoplysningerne til IT-leverandører som behandler og opbevarer personoplysninger udover de i pkt. 2 nævnte relevante personer.

5. Overførsel af personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS

Vi overfører ikke personoplysninger til andre lande beliggende udenfor EU/EØU’s uden nærmere samtykke.

6. Opbevaringsperiode

Vi opbevarer personoplysningerne, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde de ovenfor anførte formål, dog ikke længere end 6 måneder.

Ved rekrutteringsopgaver opbevares personoplysningerne indtil garantiperioden er udløbet.

7. Dine rettigheder

Du har følgende rettigheder (på de vilkår og med de undtagelser, der følger af lovgivningen):

  • Retten til indsigt i personoplysningerne
  • Retten til at få ændret ukorrekte personoplysningerne
  • Retten til at få slettet personoplysningerne
  • Retten til at få begrænset personoplysningerne
  • Retten til dataportabilitet
  • Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
  • Ret til indsigelse
  • Du har ret til – af grunde, der vedrører din særlige situation – at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemlen er legitime interesser, som angivet ovenfor. GEC må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre GEC påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

8. Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os ved hjælp af disse oplysninger:

Geday Executive Consulting

Spurveskjulsparken 12

2830 Virum

Danmark

CVR-nr.: 41047135

E-mailadresse: geday@email.dk

Tel nr.: +45 60708680